YogaImperiet

Iskias og iskiassmerter: 5 rolige øvelser, og hvornår du skal til læge

‹ Krop og smerte

Krop og smerte

Iskias er smerter, der stråler fra lænden ned gennem balden og benet, oftest fordi en diskusprolaps trykker på en nerverod. De fleste bliver bedre af sig selv over uger til måneder, og kun omkring 10 % bliver opereret. Her er hvad iskias er, hvad træning kan og ikke kan, 5 rolige øvelser og de tegn, der kræver en læge med det samme.

Yogamåtte med en træstol for enden og en rund pølle
Illustration: måtte og stol til hvilestillingen med benene oppe. Ved iskias lindres smerterne ofte, når man ligger ned, skriver sundhed.dk.
Kort fortalt
  • Iskias er smerter langs iskiasnerven, fra lænden ned i balden, låret og ofte underbenet. Bensmerterne er typisk værre end rygsmerterne og kan blive forværret af hoste og nys.
  • De fleste bliver bedre af sig selv. Lægehåndbogen skriver, at bedringen kommer over dage til uger, og at symptomerne aftager over måneder. Omkring 10 % bliver opereret.
  • Hold dig i gang frem for at ligge i sengen. Træning gav i en oversigt fra 2015 en lille fordel for bensmerterne på kort sigt, men på lang sigt var der ingen forskel fra rådet om at holde sig aktiv.
  • Ring straks til læge, hvis du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksualfunktion, får føleforstyrrelser i skridtet, eller ikke kan stå på hæle eller tæer.

Hvad er iskias, og hvordan føles iskiassmerter?

Iskias er smerter, der stråler fra lænden ned gennem balden, bag på låret og ofte videre til underben og fod, fordi en nerverod i lænden er påvirket. Iskiasnerven er kroppens største og længste nerve, skriver Lex, og iskias er et symptom med flere mulige årsager, ikke en diagnose i sig selv. Lægerne kalder det lumbal rodaffektion. Sciatica er det engelske ord for det samme.

Typisk er smerterne i benet stærkere end smerterne i ryggen, og de bliver værre, når du hoster, nyser eller presser. Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver, at smerten følger et fast område på benet, alt efter hvilken nerverod der er i klemme. Er det den 5. lændenerverod, mærkes det ofte på ydersiden af underbenet og ud mod storetåen. Er det den 1. korsbensnerverod, mærkes det bag på underbenet og ved fodens yderkant. Mange får også snurren, nedsat følesans eller svækket kraft i benet.

Sundhed.dk skriver, at smerterne ofte lindres, når du ligger ned, og at det sjældent er begge ben. Fremadbøjning og sidebøjning mod den side, du har ondt i, gør det ofte værre.

Hvad skyldes iskias, og hvad er falsk iskias?

Den hyppigste årsag er en diskusprolaps, hvor kernen i en bruskskive mellem to lændehvirvler presser ud og trykker på en nerverod. Det sker oftest hos 25-45-årige og ofte ved et tungt løft eller en pludselig bevægelse, men det kan også komme af sig selv, skriver sundhed.dk. Lægehåndbogen anslår, at omkring 95 % af prolapserne sidder i de to nederste led i lænden.

Andre årsager er slidforandringer i ryggen, en indsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose), som oftere ses hos ældre, og sjældnere en hvirvel, der har forskubbet sig. Lex nævner også spændinger i piriformismusklen dybt i balden, kaldet piriformis-syndrom. Her er smerterne ofte mere diffuse og når sjældent under knæet.

«Falsk iskias» er et hverdagsord, ikke en diagnose. Det bruges om smerter i balde og ben, der ligner iskias, men ikke kommer fra en nerverod, fx fra muskler eller hofteleddet. Hverken Lex eller Lægehåndbogen bruger ordet. Lægehåndbogen nævner hofteslidgigt og lidelser i hofte og bækken blandt de tilstande, lægen skal skelne fra. Hvis du ikke ved, hvad dine smerter skyldes, er det lægens opgave at finde ud af det.

Går iskias over af sig selv, og hvor længe varer det?

Ja, de fleste bliver bedre af sig selv: Lægehåndbogen skriver, at bedringen typisk kommer gradvist over dage til uger, og at symptomerne aftager over måneder. Ved en diskusprolaps kan symptomerne vare 3-4 måneder, skriver Lex. Mange får tilbagefald fra tid til anden, også når den første periode er overstået.

Kun omkring 10 % af dem med en akut diskusprolaps i lænden bliver opereret. Lægehåndbogen beskriver en sammenligning, hvor de opererede blev bedre efter gennemsnitligt 4 uger og de ikke-opererede efter 12 uger, men efter et år var der ingen forskel. Uden en akut grund til operation er resultaterne efter 5-10 år næsten de samme.

Har du ikke fået det klart bedre efter 8-12 uger, kan lægen henvise dig til en vurdering hos en rygkirurg. MR-scanning er ikke nødvendig for at stille diagnosen og bruges mest, når en operation overvejes.

Kan man træne iskiassmerter væk?

Træning hjælper lidt på bensmerterne på kort sigt, men på lang sigt gør det ingen forskel, om du træner efter et program eller bare holder dig i gang. Det viser en systematisk oversigt fra 2015 (Fernandez m.fl., Spine, 5 forsøg). Superviseret træning gav en lille fordel for bensmerterne på kort sigt, cirka 11 point på en skala fra 0 til 100, med evidens af lav kvalitet. Efter nogle måneder var der ingen forskel på smerter og funktion (moderat evidens).

Det vigtigste er altså at holde sig i bevægelse. Lægehåndbogen anbefaler let aktivitet frem for sengeleje, medmindre aktiviteten giver betydelige smerter. De nationale kliniske retningslinjer, som Lægehåndbogen gengiver, nævner superviseret træning, retningsspecifikke øvelser og øvelser for nerve- og muskelkontrol som noget, der kan overvejes. Sundhed.dk skriver, at du forsigtigt kan begynde at træne ryggens muskler, når symptomerne er aftaget, gerne vejledt af en fysioterapeut, kiropraktor eller din læge.

Om yoga hjælper netop mod iskias, ved vi ikke. Cochrane-oversigten om yoga fra 2022 handler om uspecifikke lændesmerter, ikke om smerter fra en nerverod, og vi har ikke fundet en oversigt om yoga ved iskias. De rolige øvelser nedenfor er derfor udgangspunkter for at holde dig i gang, ikke en behandling. Se også øvelser mod lændesmerter.

Hvilke øvelser kan du lave mod iskias?

Her er 5 rolige øvelser, der aflaster nerven og holder dig i gang, og som ikke kræver en dyb fremadbøjning. Den vigtigste regel: Stop, hvis smerten stråler længere ned i benet, eller hvis snurren eller følelsesløshed tiltager. Ingen af øvelserne er undersøgt hver for sig.

Øvelse Hvad den gør Tid eller gentagelser
1. Hvilestilling med benene på en stol Aflaster lænden 5-10 minutter
2. Korte gåture Holder dig i gang Flere gange om dagen
3. Bækkenvip i rygleje Blød bevægelse af lænden 10-20 gentagelser
4. Knæ til bryst, ét ben ad gangen Let bøjning af lænden 2-3 × 20-30 sek. pr. side
5. Siddende baldestræk Stræk af balden 3-4 × 15-20 sek. pr. side

1. Hvilestilling med benene på en stol (5-10 minutter)

  1. Læg dig på ryggen på gulvet, og læg underbenene op på sædet af en stol, så hofter og knæ er bøjet i cirka ret vinkel.
  2. Lad armene hvile, og træk vejret roligt ned i maven.
  3. Rejs dig langsomt om på siden, når du er færdig. Sundhed.dk skriver, at smerterne ofte lindres, når du ligger ned. En yogapølle under knæene kan bruges i stedet for stolen.

2. Korte gåture (flere gange om dagen)

  1. Gå i dit eget tempo, så længe det går uden, at bensmerterne tager til.
  2. Hellere flere korte ture end én lang. Lægehåndbogen anbefaler let aktivitet frem for sengeleje.

3. Bækkenvip i rygleje (10-20 gentagelser)

  1. Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
  2. Vip bækkenet, så lænden rører underlaget, og vip tilbage til et let svaj.
  3. Bevæg dig langsomt i åndedrættets tempo. Øvelsen er hentet fra Aalborg Universitetshospitals udspændingsøvelser for lænden.

4. Knæ til bryst, ét ben ad gangen (2-3 × 20-30 sekunder)

  1. Læg dig på ryggen med bøjede knæ.
  2. Tag blidt fat bag det ene knæ, og træk det mod brystet, mens den anden fod bliver i gulvet.
  3. Hold, slip roligt og skift side. Stop, hvis det trækker ned i benet.

5. Siddende baldestræk (3-4 × 15-20 sekunder pr. side)

  1. Sid på en stol med ret ryg, og læg højre ankel over venstre knæ med underbenet så vandret som muligt.
  2. Pres let ned på højre knæ, og læn dig en smule frem med ret ryg, til du mærker et stræk i højre balde.
  3. Hold 15-20 sekunder, og skift ben. Øvelsen kommer fra Aalborg Universitetshospitals pjece og strækker blandt andet området omkring piriformismusklen. Gå ikke så langt frem, at bensmerterne tager til.

Vent med dybe fremadbøjninger og sidebøjninger mod den side, der gør ondt, fx siddende fremadbøjning, så længe bensmerterne er stærke. Sundhed.dk skriver, at netop de bevægelser ofte gør smerterne værre.

Hvilken sovestilling er bedst ved iskias?

Der findes ingen undersøgelse af, hvilken sovestilling der er bedst ved iskias, så den bedste stilling er den, der gør mindst ondt. Vi har ikke fundet en dansk eller international kilde, der har sammenlignet sovestillinger. Sundhed.dk skriver kun, at smerterne ofte lindres, når man ligger ned, fordi trykket på nerveroden mindskes, og Lægehåndbogen skriver, at mange med iskias foretrækker at ligge.

To stillinger går igen i rådene fra fysioterapeuter og kiropraktorer: på siden med en pude mellem knæene og på ryggen med en pude eller pølle under knæene. Begge holder lænden i en mellemstilling, men ingen af dem er undersøgt. Prøv dig frem, og skift stilling, hvis du vågner af smerter. Smerter, der er konstante og vækker dig om natten uden at lette, når du skifter stilling, er en grund til at tale med lægen.

Hvornår skal du til lægen med iskias?

Kontakt straks lægevagt eller akutmodtagelse, hvis du: mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksualfunktion, får nedsat følelse i skridtet og på indersiden af lårene («ridebukseområdet»), får markant nedsat kraft i benet, så du ikke kan stå på hæle eller tæer, får svært ved at gå, eller får nedsat kraft i begge ben. Det kan være tegn på cauda equina-syndrom eller en stor prolaps, der kræver akut behandling. Kontakt også din læge, hvis smerterne er meget stærke trods smertestillende, hvis du har feber, tidligere kræftsygdom eller et uforklaret vægttab, eller hvis du ikke er klart bedre efter 8-12 uger.

Tegnene i boksen er sundhed.dk’s og Lægehåndbogens alarmsymptomer, og ingen øvelse erstatter en undersøgelse. Uden alarmsymptomer kan lægen ofte følge forløbet med smertestillende og henvise til fysioterapeut eller kiropraktor i de første 12 uger. Akupunktur har ingen dokumenteret effekt ved diskusprolaps i lænden, skriver Lægehåndbogen.

Er du gravid og får smerter, der stråler ned i benet, så tal med din jordemoder eller læge. Guiden yoga for gravide har rådene om, hvad der er trygt i en yogatime.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan føles iskias?

Typisk som en smerte, der stråler fra lænden ned gennem balden og bag på låret, ofte videre til underben og fod. Bensmerterne er som regel stærkere end rygsmerterne, og mange har snurren, nedsat følesans eller svækket kraft i benet. Hoste og nys kan forværre smerten.

Kan iskias gå over af sig selv?

Ja, i de fleste tilfælde. Lægehåndbogen skriver, at bedringen kommer gradvist over dage til uger, og at symptomerne aftager over måneder. Ved en diskusprolaps kan det tage 3-4 måneder, og tilbagefald er almindelige. Omkring 10 % bliver opereret.

Kan man massere iskias væk?

Vi har ikke fundet en kilde, der viser, at massage behandler iskias. De nationale kliniske retningslinjer, som Lægehåndbogen gengiver, nævner manuel behandling af leddene som noget, der kan overvejes, og Lægehåndbogen skriver, at akupunktur ikke har dokumenteret effekt ved diskusprolaps i lænden.

Kan iskias give smerter i knæet?

Ja. Smerten følger nerverodens område, og ved påvirkning af den 4. lændenerverod stråler den til forsiden af låret og indersiden af underbenet, forbi knæet. Smerter fra piriformismusklen i balden når derimod sjældent under knæet, skriver Lex.

Hvad kan være årsagen til smerter i den ene balle?

Smerter i den ene balde og ned i benet skyldes oftest en diskusprolaps, der trykker på en nerverod. Andre muligheder er slidforandringer, spinalstenose, spændinger i piriformismusklen og lidelser i hofteleddet. Ved nedsat kraft eller følelse i benet skal en læge vurdere det.

Hvad er sciatica på dansk?

Sciatica er det engelske ord for iskias, altså smerter langs iskiasnerven fra lænden ned i benet. Lægerne bruger også betegnelsen lumbal rodaffektion.

Kilder
  1. Patienthåndbogen på sundhed.dk. Diskusprolaps i lænderyggen. Frantz Rom Poulsen, speciallæge, opdateret 07.04.2026. sundhed.dk
  2. Lægehåndbogen på sundhed.dk. Lumbal rodaffektion. Frantz Rom Poulsen, opdateret 07.04.2026. sundhed.dk
  3. Lise Hestbæk. Iskias. Lex, senest ændret 19.12.2025. lex.dk
  4. Aalborg Universitetshospital, Fysio- og Ergoterapi. Øvelser til kvinder med smerter i underlivet (udspændingsøvelser for lænd og balde). ID AKUA11-551, 25.05.2023. aalborguh.rn.dk
  5. Fernandez M, Hartvigsen J, Ferreira ML m.fl. Advice to stay active or structured exercise in the management of sciatica: a systematic review and meta-analysis. Spine. 2015;40(18):1457-66. DOI (PMID 26165218)
  6. Wieland LS, Skoetz N, Pilkington K m.fl. Yoga for chronic non-specific low back pain. Cochrane Database Syst Rev. 2022;CD010671. DOI (PMID 36398843)

Denne side er skrevet ud fra offentligt tilgængelige kilder og gennemgået 19. november 2026. Den erstatter ikke rådgivning fra din læge eller fysioterapeut.

Guiderne om udstyr indeholder links, vi tjener penge på. Det ændrer ikke rækkefølgen. Intet på sitet er sundhedsrådgivning – ved vedvarende smerter eller symptomer: kontakt din læge. Artikler · Om YogaImperiet · Kontakt · YogaImperiet · Black Spring ApS · CVR 45666220