YogaImperiet

Breathwork: hvad det er, hvad forskningen viser, og hvem der skal passe på

‹ Meditation

Vejrtrækning

Breathwork er et samlebegreb for styret vejrtrækning, fra rolige øvelser til hurtig, kraftig vejrtrækning med pauser. En metaanalyse af 12 randomiserede forsøg med 785 voksne fandt en lille til middelstor effekt på stress, men forfatterne advarer mod, at hypen er større end beviserne. De hurtige former kan give symptomer på hyperventilation og må aldrig prøves i eller ved vand.

Yogamåtter med tæpper lagt i en cirkel i et lyst rum
Illustration: breathwork foregår ofte i grupper og liggende. De kraftige former skal ledes af en, der ved, hvad de gør.
Kort fortalt
  • Breathwork er et samlebegreb: alt fra rolig, langsom vejrtrækning til hurtig, kraftig vejrtrækning, hvor du også holder vejret.
  • Evidensen er lille til moderat: 12 randomiserede forsøg med 785 voksne viste en lille til middelstor effekt på stress. 10 af forsøgene handlede om langsom vejrtrækning og kun 2 om hurtig.
  • Hurtig, dyb vejrtrækning kan give prikken, svimmelhed og kramper i hænderne. Gør den aldrig i eller ved vand.
  • Har du epilepsi, hjerte- eller lungesygdom, er du gravid, eller er du psykisk sårbar, så tal med din læge, før du prøver hurtige former.

Hvad er breathwork?

Breathwork er et samlebegreb for teknikker, hvor du bevidst styrer din vejrtrækning for at påvirke krop og sind. Fincham m.fl. (2023) bruger ordet om enhver form for bevidst kontrol af vejrtrækningen. Under begrebet findes både rolige øvelser, hvor du ånder langsomt, og hurtige former, hvor du ånder hurtigt og dybt over længere tid.

Ordet bruges løst. På danske sider dækker det både korte øvelser som boksvejrtrækning og længere, guidede forløb, som udbyderne selv beskriver som alt fra omkring 20 minutter til flere timer. De rolige øvelser er samlet med rytmer og trin på siden om vejrtrækningsøvelser. Denne side handler om det bredere begreb og især om de hurtige former, som kræver mere forsigtighed.

Hvilke former for breathwork findes?

Fire grupper går igen: rolige former, holotropisk breathwork, Wim Hof-metoden og conscious connected breathing. Her står, hvad kilderne siger om hver.

  • Rolige former (langsom vejrtrækning, forlænget udånding, boksvejrtrækning): Dem handler de fleste forsøg om. Rytmerne står under vejrtrækningsøvelser, og den mest kendte har sin egen side om box breathing.
  • Holotropisk breathwork: Metoden er udviklet af Stanislav Grof og bruger hurtig vejrtrækning og musik for at fremkalde ændrede bevidsthedstilstande. En gennemgang fra 2007 (Rhinewine og Williams) beskriver den som langvarig, frivillig hyperventilation. Samme gennemgang kalder det en hypotese, at metoden kan hjælpe ved angst og depression, og skriver, at det kræver bedre forskning at afgøre det.
  • Wim Hof-metoden: Den kombinerer en vejrtrækningsteknik, der skal fremkalde kortvarig iltmangel (intermitterende hypoxi), med kolde brusebade (Blades m.fl. 2024). I et randomiseret forsøg med 84 kvinder med høj stress og høje depressive symptomer faldt symptomerne lige meget i Wim Hof-gruppen og i en kontrolgruppe, der åndede langsomt og tog varme brusebade. Kun grublen efter stressende hændelser faldt mere i Wim Hof-gruppen, og forfatterne kalder det et fund, der skal gentages i større studier. Alle seks, der faldt fra undervejs, var i Wim Hof-gruppen.
  • Conscious connected breathing: Det er et navn, der optræder i forskningen i kombination med pauser, hvor vejret holdes. Det er stadig lidt undersøgt: en amerikansk protokol fra 2023 (Pratscher m.fl.) beskriver en pilotundersøgelse med 24 voksne med kroniske lændesmerter, hvor målet er at afprøve, om forløbet kan gennemføres, ikke at måle effekt.

Hvad sker der i kroppen ved hurtig, dyb vejrtrækning?

Hurtig, dyb vejrtrækning er hyperventilation, og den giver ofte prikken, svimmelhed og kramper i hænderne. Sundhed.dk beskriver, at man efter nogle minutter kan få prikken i fingre, læber og omkring munden, følelsesløshed i mund eller tunge, svimmelhed, tryk for brystet, hjertebanken og krampelignende sammentrækninger i hænder og fingre. Man kan også føle, at man er ved at besvime. Hyperventilation er som regel ikke farligt i sig selv, men symptomerne kan ligne fysisk sygdom.

Baggrunden er, at du ånder mere kuldioxid ud, end kroppen danner, så kuldioxidniveauet i blodet falder (hypokapni). Sundhed.dk skriver i afsnittet om epilepsi, at omkring tre minutters hyperventilation ændrer blodets surhedsgrad, forsnævrer hjernens blodkar og påvirker hjernecellerne. Det er baggrunden for, at hurtige former kan føles meget kraftige.

Rolig, langsom vejrtrækning giver ikke det mønster. Sundhed.dk anbefaler tværtimod rolig vejrtrækning, helst gennem næsen, med en udånding, der er lidt længere end indåndingen, som første hjælp ved et hyperventilationsanfald. Hvorfor langsom udånding føles beroligende, er forklaret på siden om ro i nervesystemet.

Hvad er breathwork godt for ifølge forskningen?

Breathwork ser ud til at kunne sænke selvrapporteret stress en smule, men evidensen er moderat og bygger mest på langsom vejrtrækning. Fincham m.fl. (Scientific Reports, 2023) samlede 12 randomiserede forsøg med i alt 785 voksne og fandt en lille til middelstor effekt på stress sammenlignet med kontrolgrupper (Hedges’ g = -0,35; 95 % konfidensinterval -0,55 til -0,14). Søgningen løb til februar 2022 og startede med 1.325 hits.

  • Angst og depressive symptomer: 20 forsøg gav g = -0,32 for angst og 18 forsøg g = -0,40 for depressive symptomer, begge statistisk signifikante.
  • Langsom eller hurtig: 10 af de 12 stressforsøg handlede om langsom vejrtrækning og kun 2 om hurtig. Konklusionen gælder derfor mest de rolige former.
  • Kvaliteten: De fleste forsøg blev vurderet til moderat risiko for fejlkilder. Forfatterne advarer selv mod, at hype og evidens kommer til at stå i misforhold.
  • Grupper med diagnoser: Effekterne var ikke signifikante for grupper med fysiske eller psykiske diagnoser, så metaanalysen giver ikke grundlag for at pege på breathwork som behandling dér.

Metaanalysen fandt ingen bivirkninger, der direkte kunne tilskrives breathwork, men kun fire forsøg rapporterede aktivt om bivirkninger. I ét forsøg med hurtig vejrtrækning ved depression oplevede en mindre gruppe hedeture, åndenød og svedeture. Forfatterne efterlyser mere forskning i sikkerheden ved hurtige former, så de ikke gives ukritisk til sårbare grupper. Påstande om, at breathwork frigør traumer eller behandler sygdomme, har vi ikke fundet belæg for i de forsøg, siden bygger på. Om langsom vejrtrækning aktiverer vagusnerven, er beskrevet på siden om vagusnerven: evidensen er svag til moderat.

Er breathwork sundt, og hvem skal være forsigtig?

Rolige former er lavrisiko for de fleste, men hurtig, kraftig vejrtrækning med pauser kræver forsigtighed, og du bør tale med din læge først, hvis du hører til en af grupperne her. Fincham m.fl. vurderer sikkerhedsprofilen som høj for langsom vejrtrækning, men skriver, at den ikke er afklaret for hurtige former.

  • Epilepsi: Sundhed.dk skriver, at hyperventilation kan udløse anfald, afhængigt af hvilken type epilepsi man har. Læger bruger endda hurtig vejrtrækning til at fremkalde forandringer i en EEG-måling.
  • Hjerte- og lungesygdom: Sundhed.dk nævner astma, KOL og hjertesygdom som fysiske tilstande bag hyperventilationssymptomer og anbefaler akut hjælp, hvis du har kendt alvorlig hjerte- eller lungesygdom og får symptomer.
  • Graviditet: Sundhed.dk nævner graviditet blandt de tilstande, der kan ligge bag hyperventilation. Tal med din læge eller jordemoder først, og læs også om yoga for gravide.
  • Psykisk sårbarhed: Fincham m.fl. efterlyser mere viden om hurtig breathwork, så den ikke gives uovervejet til sårbare grupper. Har du panikangst, så få støtte fra en behandler, før du prøver hurtige former.

Gør aldrig breathwork i eller ved vand. Hyperventilerer du og derefter holder vejret under vand, kan du miste bevidstheden (hypoxic blackout, ofte kaldt shallow water blackout). Det kan ske i enhver form for vand og på enhver dybde, og overlevelse afhænger af, at nogen hurtigt trækker dig op.

Røde flag: stop, og søg læge. Stop med det samme ved svimmelhed, prikken i fingre eller omkring munden, kramper i hænderne, tryk for brystet eller følelsen af at besvime. Sæt eller læg dig ned, og træk vejret langsomt, helst gennem næsen, med en udånding der er lidt længere end indåndingen. Brug ikke papirpose. Besvimelse, brystsmerter, blå læber, svær åndenød, forvirring eller blodigt opspyt kræver akut hjælp. Er symptomerne nye eller anderledes end før, skal en læge vurdere dem. Gør aldrig breathwork i eller ved vand. Har du epilepsi, hjerte- eller lungesygdom, er du gravid, eller er du psykisk sårbar, så tal med din læge, før du prøver hurtig vejrtrækning. Siden erstatter ikke rådgivning fra din læge.

Hvad er forskellen på breathwork og vejrtrækningsøvelser?

Forskellen er mest tempo og ramme: vejrtrækningsøvelser er typisk korte og rolige, mens breathwork også omfatter hurtige former og længere forløb. Tabellen sætter formerne ved siden af hinanden og viser, hvad de kilder, siden bygger på, understøtter.

Form Tempo Hvad kilderne viser Særlig forsigtighed
Rolige former (langsom vejrtrækning, forlænget udånding) Langsomt, omkring 5-6 åndedrag i minuttet i forsøgene 10 af 12 stressforsøg i Fincham 2023. Lille til middelstor effekt på stress samlet set. Stop ved svimmelhed.
Holotropisk breathwork Hurtigt og langvarigt En hypotese, der kræver bedre forskning (Rhinewine og Williams 2007). Hyperventilationssymptomer. Se røde flag ovenfor.
Wim Hof-metoden Hurtige runder med pauser, plus kulde Samme fald i symptomer som langsom vejrtrækning hos 84 kvinder (Blades 2024). Aldrig i eller ved vand.
Conscious connected breathing med pauser Sammenhængende vejrtrækning plus pauser Kun en pilotprotokol uden effektdata (Pratscher 2023). Som hurtige former.

Hvordan starter du roligt med breathwork?

Start med korte, rolige øvelser siddende eller liggende, og vent med hurtige former, til du har talt med din læge, hvis du hører til en af grupperne ovenfor. Sundhed.dk anbefaler at øve rolig vejrtrækning, når du ikke har symptomer, så teknikken er let at bruge, når du får brug for den.

  1. Sid eller læg dig bekvemt, og læg en hånd på maven.
  2. Træk vejret roligt ind gennem næsen, så du mærker maven bevæge sig.
  3. Pust langsomt ud, lidt længere, end du trak ind.
  4. Fortsæt i 2-3 minutter. Stop ved svimmelhed eller prikken i fingre.

Overvejer du at prøve en hurtig form i en gruppe, så spørg underviseren om uddannelse, sikkerhedsrutiner og forbehold ved sygdom, og sig til, hvis du har en af tilstandene ovenfor. Flere rytmer finder du under vejrtrækningsøvelser, og bruger du vejrtrækningen som anker i stille tid, passer den ind i meditation for begyndere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er breathwork godt for?

I en metaanalyse af 12 randomiserede forsøg med 785 voksne var breathwork forbundet med lavere selvrapporteret stress end kontrolgrupper (en lille til middelstor effekt, g = -0,35) og med lidt lavere angst og depressive symptomer. Evidensen er moderat og bygger mest på langsom vejrtrækning, så se det som en rolig pause og ikke som behandling.

Hvad gør Wim Hof-vejrtrækning?

Teknikken bruger hurtig vejrtrækning og pauser for at fremkalde kortvarig iltmangel og kombineres i metoden med kolde brusebade. I et forsøg med 84 kvinder med høj stress faldt symptomerne lige meget i Wim Hof-gruppen og i en gruppe, der åndede langsomt og tog varme brusebade. Prøv den aldrig i eller ved vand.

Er breathwork sundt?

Rolig, langsom vejrtrækning er lavrisiko for de fleste, og metaanalysen fandt ingen bivirkninger, der direkte kunne tilskrives breathwork. Hurtig vejrtrækning kan give prikken, svimmelhed og kramper i hænderne, og sikkerheden er ikke afklaret for sårbare grupper. Har du epilepsi, hjerte- eller lungesygdom, er du gravid, eller er du psykisk sårbar, så tal med din læge først.

Hvad er 4-7-8-metoden?

4-7-8 er en vejrtrækningsteknik med rytmen ind i 4 sekunder, hold i 7 og ud i 8. Vi har ikke fundet forskning på netop den rytme i de kilder, siden bygger på. Bliver du svimmel, så drop pausen og lav kun ind og ud. Flere rytmer står på siden om vejrtrækningsøvelser.

Hvordan træner man sin vejrtrækning?

Øv rolig vejrtrækning gennem næsen med en hånd på maven og en udånding, der er lidt længere end indåndingen, mens du ikke har symptomer. Det anbefaler sundhed.dk som forebyggelse ved gentagne hyperventilationsanfald. Har du vedvarende åndenød, så få den undersøgt hos lægen.

Kan man lave breathwork i vand eller i badekar?

Nej. Hyperventilerer du og derefter holder vejret under vand, kan du miste bevidstheden, og det kan ske i alle former for vand og på alle dybder. Lav kun breathwork på land, siddende eller liggende.

Kilder
  1. Fincham GW, Strauss C, Montero-Marin J, Cavanagh K. Effect of breathwork on stress and mental health: a meta-analysis of randomised-controlled trials. Scientific Reports. 2023;13:432. DOI · PubMed
  2. Rhinewine JP, Williams OJ. Holotropic breathwork: the potential role of a prolonged, voluntary hyperventilation procedure as an adjunct to psychotherapy. Journal of Alternative and Complementary Medicine. 2007. DOI · PubMed
  3. Blades R, Mendes WB, Don BP m.fl. A randomized controlled clinical trial of a Wim Hof Method intervention in women with high depressive symptoms. Comprehensive Psychoneuroendocrinology. 2024. DOI · PubMed
  4. Pratscher SD, Sibille KT, Fillingim RB. Conscious connected breathing with breath retention intervention in adults with chronic low back pain: protocol for a randomized controlled pilot study. Pilot and Feasibility Studies. 2023. DOI · PubMed
  5. Bart RM, Murray BP, Lau H. Shallow water blackout. StatPearls. PubMed
  6. Sundhed.dk. Hyperventilation, Epilepsi (årsager) og Epilepsi (udredning), patienthåndbogen. Hyperventilation · Epilepsi, årsager · Epilepsi, udredning
  7. Wikipedia. Breathwork (New Age), om Stanislav Grofs holotropiske breathwork (sekundær kilde). Wikipedia

Denne side er skrevet ud fra offentligt tilgængelige kilder og gennemgået 19. november 2026. Den erstatter ikke rådgivning fra din læge.

Guiderne om udstyr indeholder links, vi tjener penge på. Det ændrer ikke rækkefølgen. Intet på sitet er sundhedsrådgivning – ved vedvarende smerter eller symptomer: kontakt din læge. Artikler · Om YogaImperiet · Kontakt · YogaImperiet · Black Spring ApS · CVR 45666220