Nervesystemet
Det autonome nervesystem styrer organerne uden om din vilje og har tre dele: det sympatiske, det parasympatiske og tarmens eget nervesystem. Det sympatiske gør kroppen klar til handling, det parasympatiske dominerer i hvile. Her er forskellen i en tabel, hvad stress gør, og hvor stærkt belæg der er for at kunne påvirke balancen.
Af Laust Kehlet · Opdateret 19. november 2026 · 7 min at læse

- Det autonome nervesystem arbejder uden for din viljes kontrol og består af det sympatiske, det parasympatiske og tarmens eget nervesystem.
- Sympatisk = kampklar, parasympatisk = hvile og genopbygning: det ene øger puls og blodtryk, det andet sænker dem og sætter gang i fordøjelsen.
- Langsom vejrtrækning, meditation og søvn er undersøgt, men evidensen er svag til begrænset, og HRV er kun et indirekte mål.
- «Overaktivt nervesystem» er et hverdagsudtryk og ikke en diagnose. Nye eller forværrede symptomer skal tjekkes hos lægen.
Hvad er nervesystemet, og hvad er det autonome nervesystem?
Nervesystemet er kroppens kommunikationsnet og består af det centrale nervesystem (hjerne og rygmarv) og det perifere nervesystem (nerver ud til resten af kroppen). Det perifere system omfatter nerver fra rygmarven, hjernenerver og tarmens egne nerveceller. Lex.dk deler det desuden efter funktion i det somatiske nervesystem, som du styrer med viljen og som bruger skeletmusklerne, og det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem (også kaldet det vegetative nervesystem) er den del, som ikke er under viljens kontrol. Det styrer glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler, og det har ifølge lex.dk tre dele: det sympatiske, det parasympatiske og det enteriske nervesystem i tarmvæggen. Det enteriske kan blive ved med at styre tarmens bevægelser, selv når de to andre er sat ud af spillet, og regnes derfor som en selvstændig del.
Hvad er forskellen på det sympatiske og parasympatiske nervesystem?
Det sympatiske nervesystem gør kroppen kampklar, mens det parasympatiske fremmer de processer, der foregår i hvile og genopbygger kroppen. Cancer.dk beskriver det sympatiske som reaktioner på vrede og frygt, og det parasympatiske som hvile og genopbygning. Tabellen samler, hvad de to gør ved de vigtigste organer, ifølge lex.dk og cancer.dk:
| Organ / funktion | Sympatisk (kamp eller flugt) | Parasympatisk (hvile og fordøjelse) |
|---|---|---|
| Hjerte og puls | Øger pulsen og hjertets pumpekraft | Sænker hjerteaktivitet og puls |
| Blodtryk | Stiger; blodkar trækker sig sammen | Falder |
| Luftveje | Udvides | Trækker sig sammen og øger sekretionen |
| Pupiller | Udvides | Trækker sig sammen |
| Mave og tarm | Mindsker bevægelser og kirtelsekretion | Fremmer fordøjelse, tarmbevægelser og kirtler |
| Blære | Tillader større fyldning, lukker udløbet | Trækker blæren sammen og tømmer |
| Spyt- og svedkirtler | Mindsker spyt, øger sved | Fremmer kirtlernes aktivitet |
| Binyremarv og blodsukker | Frigiver adrenalin og noradrenalin; blodsukkeret stiger | – |
| Signalstof | Hovedsageligt noradrenalin | Acetylkolin |
De to systemer er ikke en tænd/sluk-kontakt, men arbejder sammen hele døgnet. Lex.dk beskriver, at de fleste organer får signaler fra begge. Binyremarven gør, at den sympatiske effekt breder sig til hele kroppen via blodet, mens det parasympatiske hovedsageligt virker lokalt i og ved organerne og ikke forsyner arme og ben. Sygeforsikring Danmark nævner, at motion først aktiverer det sympatiske system, hvorefter det parasympatiske tager over, og du slapper af.
Hvilken rolle spiller vagusnerven i det parasympatiske nervesystem?
Vagusnerven (den 10. hjernenerve) er den mest udbredte nerve i det parasympatiske nervesystem og forsyner dele af hals, bryst og en stor del af bughulen. Ifølge lex.dk løber parasympatiske fibre desuden i hjernenerverne III, VII og IX samt i de sakrale rygmarvsnerver S2-S4, som forsyner bækkenets organer. Vagusnerven er altså ikke hele det parasympatiske system, men dets største del. Anatomi, funktion og hvad der er dokumenteret om at «aktivere» den står i guiden om vagusnerven.
Hvad sker der i nervesystemet, når du er stresset?
Ved stress tager det sympatiske nervesystem over: pulsen og blodtrykket stiger, luftvejene og pupillerne udvides, og blodet pumpes mod musklerne. Det er den samme kampklar-reaktion, cancer.dk beskriver, og den er en normal og nyttig kropsreaktion på en udfordring. Sygeforsikring Danmark nævner hjertebanken, øget svedtendens og rysten som typiske tegn, samt at mandelkernen (amygdala) er overaktiv under stress, mens hippocampus er mindre aktiv, så du husker dårligere.
Problemet opstår ikke af reaktionen, men af at den aldrig får lov at falde til ro. Sundhed.dk opregner søvnproblemer, tankemylder, hovedpine, hukommelses- og koncentrationsproblemer og træthed som almindelige stresssymptomer, når kropslig sygdom er udelukket. Vil du have en praktisk indgang til at falde ned i hverdagen, så se meditation mod stress.
Kan du påvirke balancen mellem de to systemer med vejrtrækning, meditation og søvn?
Ja, i et vist omfang: små og forskellige undersøgelser peger i retning af mere parasympatisk aktivitet, men ingen af dem viser, at du kan «reparere» dit nervesystem. Forskerne måler som regel pulsvariabilitet (HRV), altså hvor meget tiden mellem hjerteslag svinger. Det er et indirekte mål for den autonome aktivitet og ikke en direkte måling af, hvor «roligt» nervesystemet er. Her er rådene sorteret efter styrke:
- Langsom vejrtrækning (under 10 åndedrag i minuttet). Evidens: svag til moderat. En systematisk oversigt fra 2018 (Zaccaro m.fl.) gennemgik 2.461 resuméer og fandt 15 studier af raske. De viste højere HRV, mere alfa- og mindre thetaaktivitet i EEG og mindre oplevet angst og anspændthed. Forfatterne konkluderer, at langsom vejrtrækning kan øge fleksibiliteten i det autonome og psykiske system. Øvelserne står i vejrtrækningsøvelser.
- Kort meditation (mindfulness). Evidens: svag. En systematisk oversigt fra 2026 (Barbry m.fl.) fandt syv studier. Tre af dem, med 120 deltagere i alt, så en stigning i HRV-målet RMSSD under eller efter meditation. Kvaliteten af evidensen var lav, og forfatterne efterlyser kontrollerede forsøg, der måler langtidseffekt.
- Langsom vejrtrækning før sengetid. Evidens: svag. En systematisk oversigt fra 2026 (Eide m.fl.) samlede ni studier med 457 deltagere. Syv studier med selvrapporteret søvn pegede på bedre søvnlængde og søvnkvalitet, mens målinger med armbånd og søvnlaboratorium var inkonklusive. Forfatterne skriver, at der mangler flere studier af høj kvalitet. Praktiske øvelser til nattesøvn står i meditation til søvn.
- Motion. Evidens: beskrevet, men ikke gennemgået her. Sygeforsikring Danmark beskriver, at det parasympatiske system tager over efter anstrengelse, uden at angive studier.
Sygeforsikring Danmark foreslår også lange udåndinger og boksvejrtrækning (4 sekunder ind, hold, ud og hold), gentaget 3-4 gange ved stress. Det er et forslag og ikke dokumenteret behandling. Rolige meditationsøvelser står i ro i nervesystemet.
Hvad betyder et «overaktivt nervesystem»?
«Et overaktivt nervesystem» er et hverdagsudtryk for en krop, der virker som i konstant alarmberedskab, og ikke en diagnose. Udtrykket findes ikke som diagnose i de opslagsværker, siden bygger på. Folk bruger det typisk om det sympatiske system, når de beskriver hjertebanken, svedtendens, rysten, uro og svært ved at falde til ro, som sygeforsikring.dk lister som stresstegn.
De samme symptomer kan have mange forskellige årsager. Sundhed.dk skriver, at fysiske symptomer kan hænge sammen med psykisk belastning, men også, at de kan være tegn på kropslig sygdom, som lægen først skal udelukke. Hjertebanken, svedtendens og rysten kan fx også komme af andre tilstande end stress. Et godt udgangspunkt er derfor at beskrive symptomerne for lægen frem for at give dem en etiket selv. Medicin til at berolige nervesystemet hører til lægens vurdering, og du skal ikke selv vælge den.
Hvornår skal du til lægen?
Kontakt lægen, når symptomer er nye, ændrer karakter eller bliver væsentligt værre. Det er sundhed.dk’s generelle råd ved fysiske symptomer, der kan hænge sammen med psykisk belastning. Er din krop i uro uden en klar grund, er det lægens opgave først at udelukke kropslig sygdom.
Tal med din læge, hvis: uroen, hjertebankens eller svedeturene er nye, skifter karakter eller bliver væsentligt værre. Besvimelse eller næsten-besvimelse sammen med hjertebanken, brystsmerter eller åndenød skal undersøges, og det samme gælder en meget pludselig besvimelse, hvor du slår dig, kramper, tungebid eller bevidstløshed i flere minutter, ifølge sundhed.dk. Langsomme vejrtrækningsøvelser kan give svimmelhed; stop og sæt dig, hvis det sker. Siden erstatter ikke rådgivning fra din læge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan aktiverer man det parasympatiske nervesystem?
Det er ikke en kontakt, men langsom vejrtrækning med lange udåndinger er det mest undersøgte. Små studier af raske viser højere HRV, som peger på mere parasympatisk aktivitet. Evidensen er svag til moderat og er ikke behandling af en sygdom.
Hvad er forskellen på det sympatiske og parasympatiske nervesystem?
Det sympatiske gør kroppen kampklar: puls, blodtryk og blodsukker stiger, og luftveje og pupiller udvides. Det parasympatiske dominerer i hvile: det sænker puls og blodtryk og fremmer fordøjelsen. De arbejder sammen og ikke som en kontakt.
Hvordan føles et overaktivt nervesystem?
Folk beskriver typisk hjertebanken, øget svedtendens, rysten og uro. Udtrykket er ikke en diagnose, og symptomerne kan have mange årsager. Er de nye, ændrer karakter eller bliver væsentligt værre, bør du kontakte lægen.
Hvad er det autonome nervesystem?
Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, som ikke er under viljens kontrol, og som styrer glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler. Det består af det sympatiske, det parasympatiske og det enteriske nervesystem i tarmvæggen.
Hvilken medicin bruges til at berolige nervesystemet?
Det er et spørgsmål til din læge, som kan vurdere årsagen til symptomerne først. Tag ikke medicin eller kosttilskud for at «berolige nervesystemet» uden at tale med lægen.
- Lex.dk. Nervesystemet. lex.dk. Samt Lex.dk. Det autonome nervesystem. lex.dk
- Lex.dk. Det sympatiske nervesystem. lex.dk. Samt Lex.dk. Det parasympatiske nervesystem. lex.dk
- Cancer.dk (Kræftens Bekæmpelse). Ordbog: Sympatiske nervesystem. cancer.dk. Samt Ordbog: Parasympatiske nervesystem. cancer.dk
- Sundhed.dk. Fysiske gener og psykisk belastning (patienthåndbogen). sundhed.dk. Samt Stress (lægehåndbogen). sundhed.dk. Samt Refleksmedieret synkope (lægehåndbogen). sundhed.dk
- Sygeforsikring Danmark. Sådan får du ro på dit nervesystem. sygeforsikring.dk
- Zaccaro A m.fl. How breath-control can change your life: a systematic review on psycho-physiological correlates of slow breathing. Frontiers in Human Neuroscience. 2018;12:353. Europe PMC
- Barbry A, Gál É, Carton A, Coquart J. Effect of brief mindfulness meditation interventions on heart rate variability in adults: a systematic review. Applied Psychophysiology and Biofeedback. 2026;51(3):3-18. Europe PMC
- Eide EM, Hernes HM, Grønli J. Slow breathing techniques before bedtime and the effects on sleep: a systematic review. Sleep Medicine Reviews. 2026;87:102284. Europe PMC
Denne side er skrevet ud fra offentligt tilgængelige kilder og gennemgået 19. november 2026. Den erstatter ikke rådgivning fra din læge.