YogaImperiet

Brug barnevognen på en sund måde

Som nyslåede eller garvede småbørnsforældre ved man, at en barnevogn meget hurtigt bliver en uundværlig del af hverdagen og for mange endda det primære transportmiddel, når børnene skal fragtes fra det ene sted til det andet.
Ungerne ligger og sidder de første år af deres liv meget i barnevognen. Det gør de, når forældrene går tur, når de skal fragtes i daginstitution, når de er med ude at handle, og ikke mindst når de skal sove. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i, hvordan en barnevogn bruges bedst. På den måde får man mest ud af de mange timer, som vores kære små ofte ender med at bruge på passivt at blive fragtet fra et sted til et andet.

Det er sundt for børn at sove udenfor

Der er i Danmark tradition for at lade sine små børn sove i barnevogn udenfor. Også når det er koldt. Rejser man sydpå vil den idé ikke møde mange anerkendende blikke, men faktisk er der videnskabelig evidens for, at det kan være sundt at lade sine børn sove ude i temperaturer helt ned til -10 grader. Lader du dine børn sove udenfor, er du sikker på, at de får masser af frisk luft, og så er der mange børn, som simpelthen sover bedre, når de placeres udendørs. God søvn er vigtig for barnets udvikling, og derfor noget man bør prioritere. Dog skal man undgå at lade børn, som lider af astmatisk bronkitis sove udendørs, ligesom det generelt frarådes at lade små børn sove ude i tåget eller fugtigt vejr. Også vinden spiller en rolle, og derfor skal børn altid sove et sted, hvor der er læ.


Brug barnevognen til barnets og din egen daglige træning

Babyer skal bruge så meget af deres vågne tid liggende på maven som overhovedet muligt. Det er altafgørende i forhold til opbygning af en stærk og brugbar muskulatur i blandt andet ryggen. Det er det, som skal være med til at bære dem igennem resten af livet uden smerter, og derfor er det værd at investere tid på. Det kan være vanskeligt, såfremt barnet bruger mange daglige timer i en barnevogn. Derfor bør man for barnets sundhed og trivsel indtænke forskellige øvelser, som kan bruges når barnet ikke sover.
For børn skal naturligvis sove på ryggen, men i de vågne timer kan man fint lave en anordning, hvor barnet ligger med en pude under maven og kigger ud af bagenden på barnevognen. Det er god træning, og så er det sjovt for barnet at følge med i, hvad der sker udenfor vognens trygge rammer.

Det er svært at få tid til sin egen træning, når man får børn i huset. Det er en realisering, mange nybagte forældre når frem til. En barnevogn kan heldigvis sagtens bruges til en del af den daglige træning. Brug den for eksempel til udstræk, smidighedsøvelser eller let styrketræning. Eller sæt tempoet op når du alligevel er ude og gå. Hvert skridt tæller, når man gerne vil holde sig i form.
Vælg en barnevogn som passer til dine ønsker og behov. Læs mere her.

Leave a comment