Iyengar yoga er præcist og meditativt
Iyengar yoga er en form for yoga, hvor der er et meget stort fokus på, at du udfører øvelserne præcist og korrekt. Det er med til at styrke kroppen og gør yogaformen meget meditativ. Læs mere om den herunder.
Iynegar yoga er en særlig yogaform, hvor der er stort fokus på, at du udfører stillingerne helt præcist. Når du gør det, kan du nemlig holde dem i længere tid, og du får dermed mere ud af dem. For at du kan holde stillingerne længere tid og udføre dem helt præcist, er redskaber en vigtig del af yogaformen.
Når du dyrker iyengar yoga, vil du opleve, at der ofte bliver rettet langt mere på dig end i andre former for yoga. Det skyldes det store fokus på at udføre øvelserne helt rigtigt.
Yogaformen er udviklet af B.K.S. Iyengar, der levede fra 1918 til 2014. Han skrev både en åndelig og en fysisk fortolkning af den over 2000 år gamle yogabog Patanjalis sutraer. Iyengar yoga bygger på den fysiske fortolkning.
De fire elementer i iyengar yoga
Der er fire elementer i iyengar yoga, der er lige vigtige for, at du kan udføre yogaen rigtigt. Det er:
- Præcision – Din præcision i stillingerne er afgørende for, at du kan stå stabilt i dem og holde dem i lang tid. Dermed kan du få mest muligt udbytte af dem.
- Redskaber – Redskaberne er afgørende for, at du kan holde præcisionen i stillingerne. Derudover gør de det muligt for begyndere at dyrke iyengar yoga.
- Sekvensering – Stillingerne bliver kombineret i sekvenser, der bliver sværere og sværere. Muligt at skabe af varierende sværhedsgrad, så alle kan være med.
- Stabilitet – Det er vigtigt, at du kan stå stabilt i stillingerne for at kunne holde dem i lang tid og dermed få mere ud af dem i forhold til andre yogaformer.
Iyengar yoga giver naturligt ro i sindet
Udover at iyengar yoga er med til at styrke din krop, er den også med til at give dig ro i sindet. Yogaen er ikke som sådan tiltænkt at være meditativ, men bliver det helt naturligt. Når du skal holde en stor koncentration for at være sikker på, at du står præcist i en stilling, er der ikke plads til andre tanker i dit hoved.
B.K.S. Iyengar beskrev selv yogaformen som meditation i bevægelse. Hvis du ikke har tålmodighed til almindelig meditation, er denne yogaform altså oplagt for dig. Den styrker ikke bare dine muskler, men giver også din hjerne et velfortjent pusterum.
Redskaber er vigtige i iyengar yoga
For at opnå den rette præcision i iyengar yoga er det vigtigt at bruge redskaber. Det er:
- Blokke – bruges typisk, så du bedre kan nå gulvet i en foroverbøjet stilling
- En stol uden ryglæn – bruges til stillinger med rotation omkring rygsøjlen
- Remme – bruges særligt i siddende stillinger, hvor du ikke kan nå fødderne
- Tæpper – bruges i siddende stillinger til at hæve bækkenet og åbne hofterne
- Pøller – bruges blandt andet til at sidde på og ligge på i forskellige stillinger
Alle kan dyrke yoga
Med det store fokus på præcision kan det lyde som, at iyengar yoga er en form for meget elitær yoga, som du skal have dyrket andre former for yoga i mange år for at kaste dig ud i. Sådan er det dog slet ikke. Tværtimod kan du være med, lige hvilket niveau du er op – også hvis du har skader.
Fordelen ved iyengar yoga er dels redskaberne, der hjælper dig til at komme ind i hver stilling, dels at læreren er meget opmærksom på, hvordan du står. En god lærer vil derfor tydeligt kunne se, om du står i en stilling, der ikke er behagelig for dig.
Vil du gerne dyrke en yogaform, hvor der både er fokus på krop og sind, er iyengar yoga altså en rigtig god mulighed for dig.
Læs andre artikler her på YogaImperiet.
Bindevævsmassage – En guide og introduktion til bindevævsmassage. Læs med her om hvordan du med bindevævsmassage kan rense affaldsstoffer ud af din krop.